Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
Hvad Sokrates lærte Søren Kierkegaard var, at ogsaa han
havde været en Aandens Undtagelse, et Negativt i Forhold til
alt det Bestaaendes regelrette Positive. Sokrates var nemlig
bleven klar over, at hverken den græske Gudelære eller den
græske Ståt var det højeste, var Sandheden. Han havde da søgt
i sit eget Indre efter Sandheden, men var kun naaet til at indse,
at han selv var uvidende. Dog havde han tillige stundum inderst
inde i sig fornummet en Guddomsstemme, en Dæmon, der
afholdt ham fra at gøre det Urette.
Paa disse Forudsætninger havde han levet og virket, idet
han tilbragte Tiden med i Samtaler med sine Landsmænd at
vise dem, at de, skøndt de mente at være vidende, var lige
saa uvidende som han. For denne sin Virksomhed var han
tilsidst bleven dømt til Døden og havde maattet tømme
Giftbægeret. Anklagen mod ham var gaaet ud paa, at han ikke antog de
Guder, som Staten antog, men indførte nye Guddomme, samt
at han forførte Ungdommen. Anklagen var berettiget, for saa
vidt hans Synsmaade var i Strid mod det Bestaaendes, mod
Samtidens hele Virkelighed. Han var Undtagelse fra Reglen og
maatte være sig dette bevidst.
Men netop i denne Bevidsthed laa hans egen Berettigelse,
idet han ved at hævde Subjektiviteten — Selvfordybelsens Vej
til Kundskab om Livet — indvarslede et afgørende Fremskridt
i Aandens Udvikling, i Vejen til Sandheden. Selve hans Stilling
som Undtagelse, selve hans Negativitet indeholdt da skjult en
Anvisning paa noget højere. Som Undtagelse hang den som en
blot Afgørelse og blind Afvej, som et knortet Knæ og en
skæmmende Udvækst paa Reglens faste Stolpe. Men i sig selv
udgjorde den en Dørtap, det Hængsel, hvorpaa ad Undtagelsens
antydede Vej en ny Dør skulde svinge ud og aabnes til en højere
Virkelighed.
Et saadant Syn paa Betydningen af at være en Aandens
Undtagelse udgjorde i Virkeligheden en Aabenbaring for Søren
Kierkegaard. Sokrates, saaledes som han her forstod ham, var
jo ham selv op ad Dage. I dette Samarbejde mellem ham selv
og Sokrates med Poul Møller som venlig Tredjemand og
Medvidende, vaktes han til Live, befrugtedes hans Selv. Hans egen
tidligere Udvikling blev ham forstaaelig. Hans Trang til at
være Livsforsker, hans Opdagelse af en guddommelig Stemme
i sit Indre, hele hans religiøse Udvikling lige fra
Gilleleje-Synets Sommerstemning til Jordrystelsen og Tungsindstroen, hans
sidste, fristende, lykkelige, kortvarige Drøm ved hendes Side
blev ham alt forstaaeligt som Led i et Hele, lutter Tilpasning
til hans egentlige Opgave at prøve en Aandens Undtagelse som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
