Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Dette faldt naturligt og næsten selvfølgeligt for Søren
Kierkegaard. Fra Barn af var han gennem Faderens Paavirkning
bleven vænnet til at nære ubetinget Respekt for Autoritet i dens
Følgerække: Loven, den enevældige Konge og Gud. Og fra
Barn af havde han lært at elske og beundre Himmel-Sønnen,
der af Gudfader havde faaet det Hverv at lade sig føde som
Menneske paa Jord for at aabenbare Menneskene Vejen,
Sandheden og Livet, og ved sin Lidelse sone deres Brøde. Just denne
Dobbelthed i Kristus, paa een Gang Gud og dog et ringe
Menneske, forhaanet, bespottet, pint og dræbt af sin Samtid, havde
gjort det dybeste Indtryk paa ham. Sandhed var bleven for ham
kendelig paa og eet med Lidelse. Hans utydelige Plan var at
efterfølge Kristus netop heri.
Hvad han nu havde tænkt og gennemlevet med Hensyn til
Sokrates, bekræftede paa en Maade dette hans Resultat. Ogsaa
Sokrates havde maattet lide i Sandhedens Tjeneste. At sidestille
Sokrates og Kristus gik dog naturligvis ikke an. Sokrates havde
kun virket negativt og som Ironiker, Kristus havde virket
positivt og som ;;Forsoner; hans Aabenbaring udgjorde
Verdens-hængslet i Historien. Fælles for dem begge var, at ingen af dem
havde efterladt noget Skriftligt. Kristi Lære var dog ved den
Helligaands Hjælp bleven meddelt i Biblen, der udgjorde
Kirkens Rettesnor.
Hvilket var Forholdet mellem Sokrates og Kristus? Var de
ikke et tidligere og et senere Led i samme Udviklingsrække?
Formastelig Betegnelse. End ikke Forløber i samme- Forstand
som Johannes den Døber turde man kalde Sokrates i Forhold
til Kristus. Og dog var deres Skæbne i væsentlige Henseender
ens, begge led de Døden for Sandheden. Men Kristus var selv
Sandheden, med ham naaede Udviklingen sin højeste Højde
og Afslutning. Saa fører der altsaa ingen Udviklingsvej videre
fra Sokrates gennem Kristus til en Efterfølger af denne? Nej,
Kristus er Sandhedens Verdenshøjde og Midtpunkt. Ethvert
aandeligt Standpunkts Beliggenhed maa maales i Forhold til
denne.
Men saa kunde det egentlig være en fristende Opgave som
sokratisk Iagttager med kristelig Forstaaelse at bestemme og
kortlægge alle aandelige Livsbaner, saaledes som de danner Vejnæt
i Forhold til^denne Himmelhøjde. Det vil paa een Gang være
at bekæmpe den hedenske Udviklingslære og at vise Samtiden
Vejen til Sandheden. Det vilde være en oversvævende Opgave,
der ret laa for en aandelig Undtagelse som Søren Kierkegaard,
selvstændig at prøve og at fremstille i en Aandens
Rejsehaandbog alle Stier, der fører op til den store Viser oppe paa Kirkens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
