- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
314

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314

et Baade-Og. Dette var Lyssinds Kim, vaagnende Sundheds
Tegn.

Da de Forlovede atter mødtes, efter at de vekslede Breve
ikke havde ført til afgørende Brud, var deres indbyrdes
Forhold forandret. Hun saa vel i ham som hidtil den af Tungsind
overvældede, hvem hun elskede og vilde ofre alt for at befri
for Tungsindets Følger. Men nu passede denne Tydning af
hans Væsen ikke længer helt. Der var kommet noget Nyt til.
Det Nye var, som vi veed, hans Forsøg paa nu at ville gøre
hende ked af ham som en slet Person. Denne Vej havde hun
selv anvist ham ved en tidligere tilfældig Ytring: „Hvis jeg
kunde overbevise hende om, at jeg var en Skurk, vilde hun
let finde sig i det hele".

Denne Rolle blev fra nu af Grundtonen i hans Optræden.
Den var ham modbydelig at spille, især over for hende, der
viste en rørende Overbærenhed og tilgav ham alt. Men den
var tillige overordentlig vanskelig. Thi hun var fint forstaaende
og lydhør over for enhver falsk Tone. Mindste Overdrivelse
vakte Mistanke og lod ane Hensigt. Han var da mest henvist
til en Blanding af hensynsløs Lunefuldhed, der kunde krænke
hendes Stolthed, og en egen Vrøvlevornhed, der kunde synes
uudholdelig og lede paa Vildspor, Bestanddele, som var hans
Natur i højeste Grad imod.

Under dette Skjul søgte han at frigøre dem begge, dels gøre
hende ked af sig, dels genvække hos hende Tanken om den,
hun tidligere havde haft kær, Fritz Schlegel. Men begge Maal
var lige svære at styre efter. Thi opdagede hun, at hans egen
Grund til ikke at ville ægte hende var af religiøs Natur, vilde
hun utvivlsomt selv følge ham og forblive ugift. Emnet
Schlegel var i saa Fald kun frastødende. Men kun ved at vide hende
genforenet med denne, vilde Maalet være naaet, hun i sikker
Havn, han selv helt fri.

Hans Opgave over for hende indskrænkede sig imidlertid
ikke hertil. Han maatte tillige kæmpe hendes egen Sag over for
Verden og hendes nærmeste Omgivelser, især hendes strænge
Fader, der muligt kunde bebrejde hende at have hævet
Forlovelsen. Han maatte da ogsaa over for disse vise sig saa
utaalelig i sin Opførsel baade mod hende og mod dem, at det var
indlysende, at Skilsmisse var nødvendig. Især over for hendes
Fader, hvem Søren Kierkegaard var kommen til at holde
meget af og virkelig at højagte, faldt dette ham svært. Men det
maatte ske. Overleveringen blandt Søren Kierkegaards
nærmeste har bevaret ikke faa Træk af hans Optræden over for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free