Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
Rigdom, Herkomst, Videnskab, Kunst, kort paa Alt det, der
ikke kan falde i ethvert Menneskes Lod. Og hvis det end
lykkedes Dig at gennemføre det ... hvis dog en Yngre henvendte
sig til Dig, med al Ungdommens Tillid og Ret, thi denne Ret
kan Du jo dog ikke nægte den Yngre: at kunne spørge Dig,
hvorpaa Du har begrundet Dit Liv; stod Du ikke da
beskæmmet, thi Du kunde dog ikke indvie ham i al Din List og
Underfundighed."
„Det, det kommer an paa, er at frelse saa mange
almin-delige-menneskelige Bestemmelser som muligt i et individuelt
Liv". „Og hvad er det at tage Skade paa sin Sjæl? Dersom
det lykkedes Dig at omspinde Dig selv og hvad der var Dig
kært med et saa kløgtigt Net, at intet formaaede at trænge
ind derigennem, ingen Fare etc. — og Du levede sikker inden
din Befæstning — men tog Skade paa Din Sjæl! ... Der er en
udvortes Fordærvelse, der er iøjnefaldende for Alle — der er
en indvortes, som hemmelig fortærer Sjælens Kraft." „Tro —
Haab — Kærlighed, naar Forstandighed træder istedet
herfor, da tager man Skade paa Sjælen — et andetsteds bruges
det Udtryk: at tabe sig selv."
Saadanne Ord vidne tydeligt om Formen for den
Sjælekamp, der foregik i ham selv, medens han udadtil gennemførte
Bedraget. Det maatte under slige Forhold føles som en
Lettelse at faa en almindelig Opgave at løse, som da han den 20.
September 1841 paa Universitetet mundtlig skulde • forsvare
sin Disputats for Magistergraden. Handlingen varede fra Kl.
10—2 og derefter fra 4—-71/*, altsaa i henved ti Timer, og han
klarede sig fortræffeligt. Men hvilken Modsætning netop paa
denne Dag, der ellers vilde have været en Glædesdag for dem
alle ved sit gode Udfald, hvortil man saa længe med Haab og
Spænding havde set hen — at vende hjem som Magister,
Ironiens Magister, fattig som ingen anden, ingen at dele med om
saa blot et forstaaende Haandtryk, i Strid med sig selv, i Strid
med alle.
Den 11. Oktober 1841 skete endelig det afgørende Brud.
Om hvad der foregik ved denne Lejlighed, har hver af de to
paagældende senere udtalt sig:
Som gammel meddelte hun sin Erindring om Afstanden
saaledes: „Efter tvende Maaneders trange Kamp skiltes de ad som
gode Venner uden Bitterhed. Ved deres sidste Møde sagde
hun: „Nej, nu kan jeg ikke længer, vi maa skilles. Nu er Du
fri; kom ikke mere til mig!" De gav hinanden Haanden og det
sidste Kys. Endnu næste Dag bragte Kierkegaards Tjener
hende et Brev fra ham."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
