Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
en Gang lykkelig havde skænket hende, og hun ham, som var
bleven et Sindbilled paa deres Enhed og, aftegnet som en Ring
om et R. [r], i deres Hjertesprog havde udtrykt det bedste,
de ejede, deres egen Verden, det Kongerige, hvor hun
herskede. Ringens Aand havde de i Lighed med Aladdin brugt
som Budbringer mellem sig. Paa hendes Fødselsdag i Oktober
— for et Aar siden — havde han jo sendt hende sit Brev og
sin Gave med denne Post:
„Bring hurtigt Brevet ad den lange Vej!
Ringens Aand:
En snellere Befordring fikst Du ej.
Din for evig
S. K."
Ringens Aand var ikke død, fordi han siden da havde sendt
hende Ringen tilbage. Den var nu i hendes Eje, men Ringens
Aand lystrede som fordum og bragte ham til hende med Lynets
Fart, naar Erindring og Længsel kaldte. Medens Hjulene
piskede Vandet i Skum, og Skibets Planker sukkede paa
Vejen bestandig længer bort fra hende, nedskrev han i
Journalen :
„Nu hvi gnider Du saa voldsomt,
Se, jeg lystrer jo Dit Vink,
Naar Du’ bruger mig og kalder,
Kommer jeg som Lynets Blink.
Ikke jeg alene, min [rJ , men hver anden Ringens Aand, dog
vel at mærke, ved Ringens forskellige Aander forstaar jeg alle
de forskellige villige Tjenere, der ere i mig, for at lystre Dit
Vink, en Tjener for hvert Dit Ønske og om muligt ti for hvert.
Men alle disse samle sig i mig i een Ringens Aand, der ikke
som hin, der fremtraadte for Aladdin, ved en udvortes og
tilfældig Forbindelse er knyttet i Dig, men ved en Sjæls hele
Længsel, thi bragte jeg Dig ikke selv den Ring, jeg lystrer?"
„I en anden Forstand ere vi atter begge Ringens Aand
forenede."
Men Mindet talte videre: „Du siger, hun var smuk. O, hvad
veed Du derom? Jeg veed det, thi denne Skønhed har kostet
mig Taarer — jeg købte selv Blomster for at pynte hende, jeg
vilde have hængt al Verdens Prydelser paa hende, naturligvis
blot for saa vidt de havde tjent til at fremhæve hendes Ynde
— og naar hun da stod der, iført sin Stads — da maatte jeg gaa
— naar hendes sjæleglade, livsfro Blik mødte mit — da maatte
jeg gaa — da gik jeg ud og græd bitterlig."
Bakkehus og Solbjerg. III
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
