Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
135 VED VEJEN
— Havde den Blade endnu, Hylden — og Roserne
— og Kirsebærtræet . .
.
— I f j o r stod de i Blomst ... et Blomsterflor.
— Hele Byen fik til Syltning, mens Fruen var væk,
sagde Marie.
— Det hvide Flor ...
Katinka blev ved at tale om Haven. Hvert Øjeblik
sagde hun : Tror De, han gi ’er mig Lov — at jeg faar
Lov . .
.
— Maaske — naar Solen skinner.
Doktoren kom ikke, og om Eftermiddagen maatte
Marie gaa ned for at spørge.
Det blev mørkt før Marie kom tilbage. Katinka laa
uden Lys. Hun ringede med den lille Klokke ved Sen-
gen
:
— Er hun ikke kommet? sagde hun.
— Hun maa dog gaa Vejen, sagde Bai.
— Hvor det varer længe, sagde Katinka. Feberen he-
dede hendes Kinder.
Hun laa og hørte efter hver Dør der gik.
— Nu gik Køkkendøren, sagde hun.
— Det var en Mand med Koste.
— Hun kommer aldrig, sagde Katinka.
— Vi faar dig syg igen, sagde Bai.
Hun laa stille, og ringede og talte ikke mer. Saa hørte
hun Marie gaa med Kontordøren og blev liggende, med
bankende Hjerte under Tæppet, uden at spørge.
— Hvad sagde han? sagde Bai derude.
— Ja, en halv Timestid i Middagstiden, sagde Marie,
naar Solen skinnede.
— Sover Fruen?
— Jeg tror det ...
Marie listede ind. Katinka blev liggende lidt:
— Er det Dem, sagde hun.
— Ja, Fruen ku’ gerne komme lidt op og sidde i So-
len, sagde han, ved Middagstid . .
.
Katinka svarede ikke straks. Saa tog hun Maries
Haand
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
