Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 136
— Tak, sagde hun. De er saa god, Marie.
— Hvor Fruens Haand brænder . .
.
Katinka havde Feber om Natten ; hun laa med skin-
nende Øjne og sov ikke. Men hun vækkede først Marie
henimod Morgen.
Marie saa’ ud af Vinduet i Dagligstuen.
— Det bH’r klart, sagde hun.
— Se efter Vejret, sagde hun.
— Se ud af Køkkendøren, sagde Katinka fra Sengen.
Der kommer altid Skyerne.
Der var ogsaa klart fra Køkkendøren.
— Jeg kan godt selv, jeg kan godt selv, sagde Katinka.
Hun støttede sig langs Væggene i Gangen, hen til Per-
rondøren.
— Hvor det er varmt, sagde hun.
— Nu kommer Trappen ... Saa — det gik . .
.
Det var tungt at gaa paa Gruset. Hun lagde Armene
op om Maries Skulder : Man er saa tung i Hovedet,
sagde hun.
Hun standsede ved hvert tredje Skridt og saa’ ud
over Markerne og over mod Skoven. Det var som So-
len lagde Lys paa hvert eneste broget Blad.
Katinka vilde hen til Perronlaagen. Hun stod lidt og
lænede sig
:
— Hvor den er smuk, sagde hun, vores lille Skov.
Katinka saa’ langt hen ad den solbelyste Vej : Der
omme staar Milestenen, sagde hun.
Hun vendte Hovedet“ og saa’ ud over Markerne og
Engene og den lyse Himmel
:
— Ja, sagde hun, Stemmen lød ganske sagte, her er
saa smukt . .
.
Marie gik og tørte Øjne, naar Fruen ikke saa’ det . .
.
— Men hvor Bladene falder, sagde Katinka. Hun
vendte sig og gik et Par Skridt alene.
De kom ind i Haven.
Katinka talte ikke mer. De kom ned om Plænen til
Lysthuset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
