Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 138
hun sov ... Louise-Ældst dækkede Frokostbordet og
tragtede Kaffen.
Og Døren til Sovekamret blev lukket paa Klem, mens
de spiste . .
.
Bai var meget taknemmelig. Enkefruen tørrede Øjne
:
Venner kender man i Ulykken, sagde hun ...
Fru Linde kom om Eftermiddagen og sad og strikkede
ved Sengen. Hun fortalte nyt og gammelt om den gan-
ske Egn og om sig og sin Linde.
Gamle Linde hentede sin Kone i Mørkningen, og de
to Gamle sad en Timestid endnu ved Sengen i Skum-
ringen.
Agnes var det først og Agnes sidst.
— Linde kan nu ikke leve uden Agnes, sagde Fru
Linde. Selv vandede hun Høns i Krogene baade Mor-
gen og Aften.
— Ja, ja, min Pige, hun er nu min Øjesten, sagde
Gamle Pastor.
— De skal se, hun kommer en Dag, sagde Katinka.
— Som en gammel Pige. Fru Lindes Strikkepinde
gik.
Det med „gammel Pige“ kunde Fru Linde ikke
glemme.
De sad og snakkede, og Gamle Pastor fik sig en Sol-
bærrom før han gik hjem.
— Den gør godt, sagde han. og den gaar ikke til
Hovedet.
De to Gamle tridsede hjem ad den efteraarsmørke
Vej.
Bai var saa jævnt ude.
— En lille L’hombre til at muntre op, sagde Kiær.
Trænger s’gu til ’et, gamle Ven.
— Ja, gamle Kiær, Bai tog med Hænderne over
Øjnene
:
— En Gang hen i Ugen. sagde han. Tak ska’ du
ha’e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
