Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
139 VED VEJEN
— Tak for dit Venskab. Han slog Kiær paa Skuldrene
og var rørt. Bai var i den sidste Tid meget let rørt.
Han tog afsted og spillede L’hombre til ud paa
Natten.
Naar han kom hjem, vækkede han Katinka, fordi han
„ikke kunde gaa i Seng uden at se, hvordan hun havde
det“.
— Tak, ganske godt, sagde Katinka.
— Har du moret dig?
— Som man kan more sig. sagde Bai, naar du ligger
her. Han sad og sukkede nogen Tid ved Sengen, til han
havde faaet Katinka lysvaagen.
— Godnat, sagde han saa.
— Sov vel, Bai.
Naar Marie var ude om Dagen, stod Dørene aabne
ind til Kontoret. Katinka laa og hørte efter Telegrafens
Prikken.
— Hvad den har travlt, sagde hun.
— Hvad den alt fortæller.
— Bai, raabte hun. Det er jo hertil ...
Bai bandte en høj Ed ude i Kontoret . .
.
Ja — saa min Salighed — han kom hen i Døren
— det er til Præstens.
— Præstens — Katinka satte sig op i Sengen — det
er vel fra Agnes, sagde hun.
Bai sagde ingenting, han var hel vild ; han løb med
den blaa Blyant, og han vilde ha’e sit Tøj og han skrev
Depeschen i Skjorteærmer og skrev forkert og rev itu.
— Bai, sagde Katinka, Bai — er det Agnes . .
.
— Saa min Salighed —
Bai stormede selv af med Depeschen, just som Efter-
middagstoget skulde komme.
Saadan en Glæde havde Bai aldrig set. De to Gamle
lo og græd.
— Aa Gud — at det er sandt — aa Gud — at det
er sandt . .
.
— Ja — lille Mo’er Ja — Ja ... Gamle Pastor
vilde være rolig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
