Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Vejen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 140
Han tyssede paa hende og klappede hende paa Ho-
vedet.
Men saa foldede han Hænderne.- Nej, sagde han —
det er for meget.
Han græd selv og tørte sig i den Fløjels Kalot.
— Ja, ja, sagde han; Gud taknemmelig, siger jeg;
Gud taknemmelig . .
.
Gamle Pastor vilde selv bringe Katinka Nyheden, og
han gik og tog sit Tøj frem, og Hat og Vanter, og lod
det ligge igen, og tog Bai i begge Hænder
:
— Ja, den Glæde, Forstander, sagde han. For os to
Gamle, som sidder hen — at opleve det ... at opleve
det, Forstander.
— Hm — ja — hver har det paa sin Manér —
— Andersen skulde nu lære at savne, at savne
hende, sagde Gamle Pastor.
Han nussede om og kom ikke af Stedet.
Pastorinden kom ind med Jordbærlikør, før de kom
afsted.
Gamle Pastor gik og fløjtede „den tapre Landsoldat“
hen ad Vejen.
Han sad inde ved Katinkas Seng.
— Ja, sagde han, Gud fører dog de rette sammen.
En Ugestid efter kom Agnes hjem.
Hun stormede over Perronen ind gennem Kontoret.
I Kontordøren saa’ hun Katinka, der laa med lukkede
Øjne paa Puden. Agnes vilde ikke have kendt hende
igen.
Katinka slog Øjnene op og saa’ hende:
— Ja, sagde hun, det er mig.
Agnes gik hen og tog Katinkas Hænder. Hun lagde
sig paa Knæ ned ved hendes Seng.
— Dejlige Kone, sagde Agnes og kæmpede for ikke
at græde.
Hun kom hver Eftermiddag og sad hos Katinka til
Aften.
De talte ikke meget. Katinka blundede og Agnes lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
