- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
182

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

HERMAN BANG 182
Den Søn havde hun vist faaet noget uregelmæssigt;
og saa havde hun maattet rejse bort og var blevet gift,
dernede i Nord-Italien, med Lorden eller Skomageren.
— Men hun sidder jo og er rig, sagde Moderen.
Det var ligesom Livssmerten kom hende nær, naar
hun talte om den Veninde.
— Ja, Gud véd, hvordan det kan være, sagde hun
igen:
— Men det gik dem alle galt.
Venindens Fader kom undertiden, altid pludseligt, og
altid blev han ganske kort.
En høj Mand, mager, med en Holdning som dens,
der, uden at bøje Ryg, er vant til at færdes ved et Hof.
Pigerne kunde saa ganske uformodet melde-.
— Det er Hofjægermesteren.
Og han kom ind og han bøjede sig saa mærkelig
dybt og saa mærkelig bevæget for Moderen, der gik ham
imøde. Og han satte sig altid i en lang Afstand og han
talte med en Stemme, som kom den langt borte fra og
den var mattet af Sorg.
Og han gik, saa pludselig, som han kom.
Men Moderen græd, naar han var gaaet, og Børnene
var bange, for det var noget omtrent, som havde der
været et Spøgelse.
— Jeg vilde blot se Dem, sagde han, naar han gik,
og han bøjede sig igen og kyssede Moderens Haand.
Han kom for at kunne nævne dem, der var langt
borte . .
.
... Men Moderen blev siddende i Juledampen, med
sin Ungdoms Breve i sit Skød. Skolelærerens Tine sad
paa en Skammel ved Siden af hendes Stol.
Moderen fortalte om sin Forlovelsestid.
Hun kom jo ind fra Provinsen og ingenting vidste
hun og ingenting kendte hun og fremmed var hun i
Excellencens gamle Hus.
Det var noget nyt og noget helt forfærdende, med
Ørstederne og med Mynsterne i Stuerne og i Huset
Oehlenschlæger oppe paa anden Sal.
Det var et Liv med Lysekronerne altid tændte, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free