Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183 DET HVIDE HUS
Svigermoder i det sorte Fløjel, og de gamle Slægtsvaa-
ben broderet paa alle Puder, og Sølvkander stillede frem
paa Etagerer, og Malerier paa Væggene saa højtideligt,
som i en Kunstsamling.
Moderen gik helt forskrækket om.
Men til Forlovelsesgildet, da de drak Skaaler og
Excellencen selv havde skrevet Sangen, da sneg Mo-
deren sig ud paa Trappen, Trappen op til Oehlenschlæ-
ger, og dér sad hun og græd ; med Ansigtet i sine
Hændter græd hun og græd.
Tjeneren fandt hende.
Han maatte hente Faderen.
— Nej, nej, jeg vil ikke derind, sagde hun.
— Lad mig komme hjem — lad mig komme hjem.
Og hun græd, som skulde hun miste sit Liv.
Moderen blev ved at fortælle med Brevene i sit Skød,
om sin Ungdom, om de Dage, der svandt.
Men paa én Gang sagde hun
:
— Naa, der er Ting, man aldrig skulde tænke paa.
Tine sagde:
— Det er dog altid godt at tænke paa Lykken.
— Nej, Mindet om den slaar ihjel.
Moderen stod op
:
— Men, aa, hvor var det dejligt at løbe paa Skøjter,
sagde hun.
Saa løb hun ud til de hvide Kager. Nu maatte de
være piskede. Eller hun skulde pludselig lægge Laur-
bærblade paa Sylten
:
— For alt maa det gøres, sagde hun, og gav sig til
at løbe omkring. Medens Tine gjorde alting
Barndomstider —
til Jer er jeg flygtet tilbage,
om I kunde lindre mit Hjertes Vé.
Ingen tæller de Taarer,
som udgrædte Øjne
saa gerne vilde græde.
Barndomsdage,
Barndomsminder,
Und mit Hjertes V6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
