- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
186

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 186
Saa fængede Grenene.
— Her bliver Brand, raabte Moderen.
— Ja, det bliver her, sagde Tine, der fløj ud i Gan-
gen og hentede to Uldsjaler, som hun kastede over det
brændende Træ.
Men Moderen satte flere Armstager paa alle Bordene,
og Børnene maatte danse om det forkullede Træ.
— Stella, sagde Faderen : hvor Du ogsaa er ufor-
sigtig.
Der kom et pludseligt Glimt i Moderens Øjne.
— Fritz, sagde hun og løftede sit Hoved, som saå
hun endnu for sig det skønne og flammende Træ
:
— Fritz, det var saa dejligt
— Der er endnu ét.
Saa var der ikke flere. Alle Lys var tændt mellem
det glitrende Sølv.
Moderen stod tavs i Træets Glans.
— Det er den trettende Jul, vi tænder her, sagde
hun, og hendes Stemme lød pludselig mat.
— Men Bordene, Tine, sagde hun, og hendes Tone-
fald skiftede, mens hun saå hurtigt og langt hen over
de hvide Duge:
— Der er ikke nok til Lars Forkarl.
Hun stod grundende foran Lars Forkarls Bord.
— Men Tine, hvad skal man ogsaa finde paa til Lars
Forkarl ?
Pludselig virrede hun med sit Hoved
:
— Tine, sagde hun, løb ind til Fritz. Vi stjæler ti
Cigarer.
Tine listede ind i Faderens Stue.
— Maa vi komme? raabte Børnene i Dagligstuen.
— Straks, sagde Tine og lukkede Døren bag sig.
Hun havde reddet Cigarerne.
— Gud ske Lov. sagde Moderen, der sukkede, som
om hun var befriet for en Byrde.
— Saa binder vi dem om med et rødt Baand. sagde
hun.
— Jeg har ingen Baand, sagde Tine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free