- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Første Bind /
193

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

193 DET HVIDE HUS
at der hjemme spøgede i det blaa Kammer, det gjorde
det.
Hun bekræftede det med et Nik:
— Det véd ogsaa Fritz, sagde hun.
Men den, der spøgede i det blaa Kammer, var en
hvid Dame, og saå man hende, skulde nogen dø.
Moderen havde set hende en Gang, og da var den
gamle Postmester død.
Ellers vidste hun mange Spøgelseshistorier, og for-
talte dem i Mørkningen, saa Børnene gøs.
Helst fortalte hun den fra Aaholm, for den vidste hun
var sand, fordi den var hændet en af hendes Tanter.
Det har nu altid spøget paa Aaholm, sagde Moderen
:
men dette er sandt, for Olivia sad og friserede sig til
Bal, da hun paa en Gang ser en Dame komme ud af
Væggen — livagtig — hun saå hende i Spejlet ... I
graa Silkekjole med store Buketter af Roser, gik hun
lige hen og stillede sig bag hendes Stol.
— Men Olivia fløj op og styrtede ud paa Gangen og
skreg og skreg . .
.
— Men godt var det, at Damen ikke havde faaet
hende i Haanden. For det var jo hændet en Selskabs-
dame ... og hun kom løbende ud paa Gangen, op ad
Trappen, ind til Grevinden og raabte : en Dame kom ud
af Væggen og hen imod mig og lige op til mig og tog
mig i Haanden og drejede mig rundt . .
.
— Og saa, i det samme Nu, blev Selskabsdamen
gal ...
— Ikke til at redde, hun var gal.
Fortalte Moderen.
Men hun sagde ogsaa, at tilsidst havde Greven paa
Aaholm ladet grave paa det Sted i Muren og i et hem-
meligt Rum havde de fundet et Skelet.
— Hun var naturligvis blevet myrdet, sagde Mo-
deren.
Alligevel var Spøgelser nu s i n Sag. Men Varsler, det
var noget, der var bevist. Og Hunde og Ugler, de vid-
ste mer end Mennesker.
H. B. I 13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/1/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free