Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
207 DET HVIDE HUS
at Faderen havde revset nogen af Børnene — noget,
der gik dem over i Blodet.
— Det er iforvejen haardt nok at være tjenende,
sagde Faderen.
Maaske gjorde Børnene sig i Anledning af det „haar-
de“, i Stilhed adskillige kritiske Tanker: for i Hjem-
met var der ingen, som regerede uden dem, der tjente.
Tine fra Skolen, der var den sunde Fornuft, sagde,
naar Moderen klagede:
— Gud, skift ikke, sagde Tine: det er dog bedre at
være i Lommerne paa de gamle.
— Kom, sagde Moderen til hende, lad os gaa lidt ud.
De tog et Par Sjaler paa og gik ned om Laagen ind
i Haven til den islagte Dam. Langs Bredderne laa Sneen
mellem det halvvisnede Græs.
Ude bag Poplerne bredte sig de store Enge.
Pludselig blev Moderen sørgmodig, og hendes skønne
Stemme lød som en Klage.
— Hvor her var smukt i Sommer, sagde hun.
Langt og bedrøvet saa hun ud over Engenes Is og
Sne, hun, der elskede den lune Vind og Solen.
Hun stirrede paa Lysthuset med de hvide Søjler. Paa
hendes Fødselsdag i Juni var de Søjler altid omvundne
med Kranse.
— Jeg oplever ikke mange Somre, sagde hun.
— Vist saa, sagde Tine.
Men Moderen blev ved at stirre paa sit Lysthus over
mod de islagte Enge
:
— Nej, sagde hun, og hun begyndte at græde, hun,
som elskede det lyse Liv.
Moder, Du som bøjede dit Hoved,
da Sorgen kom,
og lukkede dit Øje
da Skumringen brød ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
