Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209 DET HVIDE HUS
Til højre kom man til Skolen. Den ligesom, støttede
sig saa venligt op til Kirken, lænede sig til den og hvad
dens var.
Trappen til Skolen var strøet med Sand. Døren til
Huset var saa lind paa sine Hængsler. Straks i Gangen
skinnede alting. Væggene, Gulvet, Loftet skinnede. Der
var ingen, som saadan fik Grønsæbe til at skinne under
sine Hænder som Degnens Tine.
Tilhøjre laa Skolen. Den var fuld af en evindelig
Summen. Børnene sad i Rader over Abc og Katekismus,
hver paa sin Side, som Mandfolk og Kvindfolk i Kirken.
De svedte og de duftede over al den Kundskab. Gamle
Degn røg Pibe til med stærk Tobak, og svedte med.
Han svedte altid, og altid holdt han Kakkelovnen glo-
ende.
Naar Moderen kom ind i Degnestuen, løftede hun
paa Skoleklinken
:
— Godaften Degn, sagde hun
:
— De har det lunt.
— Goddag, Goddag, svarede Degnen.
Men Børnene fløj op paa de røde og sorte Hoser.
— Ja, det lumrer, sagde Degnen, med de mange
Smaarumper.
Moderen lukkede Døren. Paa den anden Side Gan-
gen havde Tine allerede hørt hende og faaet Stue-
døren op
:
— Nej, men kom dog ind, raabte hun, vi har da
Varme.
Der var altid Varme i Skolen.
— Vor Herre bevare os, hvor det lumrer i Skolen,
sagde Moderen, der faldt ned i en Stol. Ingen Stole var
saa lette at falde ned i, som de hos Degnens. De var
saa brede med udsvajede Arme, som stod de bare og
længtes der efter Godtfolk.
— Det er Børnene, sagde Tine.
Hjemme paastod Moderen, at Gamle Degn lumsk
lumrede med.
H. B. I 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
