Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 210
Men inde i Stuerne duftede der af Røgelse og gamle
Rosenblade og Renlighed.
Degnemadammen kom frem i Køkkendøren
:
— Nej, at De kom, sagde hun og nejede.
— Vor Herre bevare os, vi kommer her de seksten
Gange om Ugen.
Moderen var allerede ude i Køkkenet. Hun maatte
se det. Degnens Køkken var hendes Fryd og hendes
Forbavselse. Saa mange Kobberkar og saa de kunde
skinne — Pander og Gryder og Potter op langs Væg-
gene.
Kaffekanden havde Mave og var altid paa.
— Den kommer aldrig af Tørvene, sagde Moderen,
— Aa nej, sagde Madammen, her kommer jo saa
mange — Gud ske Lov ... man er da kendt.
Hele Egnen kom i Skolen. Alle gjorde Holdt for
Døren og „stod“ indenfor.
— Man maa derop, sagde Moderen, det er som man
altid var ventet.
— Og Degnens véd Nyt — men de sladrer ikke.
Børnene var komne af Tøjet og løb allerede Tagfat i
Storstuen. Intet Gulv var saa godt til Tagfat. For det
var saa rummeligt som en Sals, og alle Stolene stod
saa tæt til Væggene og spærrede ikke.
— Kære Børn, sagde Moderen hjemme ;
jeg véd det
ikke, men der er det ved Degnens Møbler, at de er
saa venlige.
Tine tog Kopper frem og Tine kommanderede til
Legen.
— Op igen, op igen, raabte hun. Den ældste Dreng
var falden.
— Saa, nu dumper Drengen, sagde Moderen.
— Op igen, op igen, raabte Tine.
— Tine, hvad gør De ved Deres Dækketøj? sagde
Moderen, der var inde i Stuen igen og var falden ned
i en anden Stol. Det skiftede hun med hos Degnens.
— Jeg faar aldrig mit saa hvidt, sagde Moderen og
rystede fortvivlet paa sit Hoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
