Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG 212
— Naa, Tine, sagde Degnemadammen.
Alen Moderen lo og løftede de dejlige Hænder med
de fulde Aarer
:
— Nej, sandt er det, Hænderne er dejlige. Men de
sidder forkert i Leddene.
Degnekonen tog dem og klappede dem
:
— De er da heller ikke gjorte til det jevne, sagde
hun.
Men pludselig var Moderen blevet alvorlig
:
— Nej, sagde hun, og næsten med en helt anden
Stemme: men med saadanne Hænder kan man heller
ikke værge sig.
Hun slog over i Stemningen igen.
— Nej, Tine har Hænder, sagde hun og saå be-
undrende over paa Tines travle Haand, der atter delte
Vafler ud til Børnene. Den var saa kraftig og ikke stor
alligevel.
Saa begyndte de at tale om Grevinde Danner
:
— Vor Herre bevar’es til Fruentimmer, sagde Tine.
Grevinde Danner var Egnens stadige Stof. Gottorp
Slot var jo nær, og fra Gottorp kom Kongen og
Grevinden saa til Sønderborg. Grevinden haabede sta-
dig at naa til en Krog, hvor hun kunde blive rettelig
hyldet.
Naar Grevinden kom til Sønderborg, blev alle Øens
Embedsmænd kommanderede til Taffels med deres
Fruer. Embedsmændene kom og Fruerne sendte Af-
bud.
Moderen var der saa godt som alene.
— Jeg vil se hende, sagde hun
:
— Kære Venner, hun er dog virkelig mærkværdig.
Faderen og Moderen var der og blev ret unaadig
modtagne. Grevinden kendte deres Familjeskab med
den Sjællands Bisp, hvem hun vel huskede fra sin
Vielse. Sagnet gik, de havde maattet holde ham halvt i
Fangenskab paa Frederiksborg, før de tvang ham til at
vie sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
