Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERMAN BANG ^28
rede de den skumrende Nat med deres sødlige Aande.
Fra Dammen steg Emmen op, mættet med Muldens
Duft, som den hede Strøm af Jordens Aandedrag.
Om det hvide Lysthus snoede Rosenrankerne sig glin-
sende, og Bladene foldede sig ud, mens de spredte de-
res sanse-ramme Vellugt.
Og over alt, paa alle Tage, fløj de hvide Duer sam-
men, mens i Popler og Buske Fuglene kaldte paa hin-
anden.
— Lad os gaa længere, sagde Moderen.
Hun gik med Tine bag om Kirken gennem Lunden
— Paradis kaldtes den — op paa Højen.
Moderen plukkede, tavs, en Buket af duggede Blom-
ster.
Alt var blevet grønt og fra Marker og Lunde og alle
Kærene steg en dirrende Dis op mod den mørknende
Himmel.
Huse og Gaarde saå de ved deres Fod og de hvide
Kirkers Linjer, der var ligesom viskede ud i den
svangre Fugtighed af Jordens Em.
Moderen saå op mod den hvælvede Himmel og hun
sagde
:
— Stjernerne, Tine, vil ikke se det.
De gik tilbage gennem Lunden
:
— Hvor Luften er tung, sagde Moderen.
— Det er Hylden, sagde Tine.
— Lad os gaa ad Kirkegaarden, sagde Mederen.
De aabnede Laagen og de traadte ind.
Alle Buske bugnede af Løv, mens Buksbommen i
Hækkene lyste. Blomsternes Duft laa som mere tæt
bag de hvide Mure. Rundt om stod Korsene tavse.
Moderen stansede ved Kors efter Kors. Og ud i den
mættede Luft læste hun sagte Korsenes Navne og Ind-
skrifternes Ord
:
„Mig ske efter dit Ord.“
Og hun gik videre
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
