Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 230
Hun satte sig i sin Stol, og, med Hænderne foldede,
stirrede hun ud i det tomme Rum.
Faderen aabnede sin Dør
:
— Er her ingen, sagde han.
I Halvmørket svarede hun sagte:
— Jo, jeg.
Og Faderen sagde
:
— Jeg saå Dig ikke.
Han begyndte at vandre over Gulvet, og sagde
:
— Jeg kaldte før, men her er ingen.
— Nej, sagde Moderen.
— Ja, hvor er de — hvad tager de sig til alle sam-
men?
Med en Stemme, der skiftede ganske let, sagde Mo-
deren :
— Det er Foraar, Fritz.
Faderen gik lidt:
— Du maa holde dem hjemme, sagde han
:
— Det hele Hus staar tomt om Aftenen. Det gaar
ikke an.
Moderen rørte sig ikke, men, støttende sin Nakke mod
Væggen, sagde hun ud i Luften, og ikke til ham:
— Det er Jorden, der er blevet Læremester for sine
Børn.
Faderen stansede i en Krog, og han satte sig.
Længe sad han tavs.
Saa sagde han
:
— Hvor langt Du er kommet bort —
Moderen svarede ikke. Men efter en Stund sagde
hun:
— Fritz, Naturen er stærkest, og det er selve Jorden,
der driver dem.
— Ja, Fritz; og hun talte hæftigere:
— Jo mere jeg tænker, jo sikrere ser jeg det, der er
kun én Lov, den eneste, at Livet vil fortsættes.
Hun tav igen et Nu og sagde saa langsommere:
— Det tror jeg.
— Fortsættes frem mod hvilket Maal?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
