Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
255 DET HVIDE HUS
nu, den var kold,
og ind i mit Øre,
der ej kunde høre mer,
vilde Du hviske,
med din Stemme fra den Gang:
Hvor jeg dog elskede Dig ...
Og den Døde vilde smile.
Moderen havde sat sig og med store Øjne stirrede
hun frem for sig mens hun havde foldet Hænderne om
sit Knæ. Saa sagde hun
:
— Sig det igen, til jeg kan det.
Ladyen lo,
— Du kan det allerede, sagde hun.
— Ja, det sidste.
Og meget mildt, næsten uhørligt, gentog hun de
fremmede Ord, medens hendes hvide Hænder stadig
var foldede over hendes Knæ
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>