Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det hvide Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 256
De tav igen, til pludselig en af Ladyens Søstre gav
sig til at le og sagde
:
Lille Børn, det vilde ikke være saa galt at blive elsket
af den unge Mand.
Og de lo alle højt. Moderen højest, og de løb alle ud
i Haven og de kastede sig paa Græsset, saa Krinolinerne
stod op om dem.
Aftenen var den lystigste Tid.
Veninderne havde Fyrværkeri med, og de satte Blaa-
lys og Grønlys i alle Buske, saa de var nær ved at
stikke Ild i den ganske Have.
Moderen holdt Svovlstikkerne til og klappede i Hæn-
derne.
Børnene saa til fra Barnekammeret i deres Natkjoler.
— Hvor det er dejligt, hvor det er dejligt, raabte
Moderen.
Fra alle Buske flammede det blaat og rødt og selv
stod hun midt ^paa Plænen. Hendes hvide Ansigt var
vendt opad og Hænderne havde hun løftet.
Saa sagde hun pludselig:
— Men Stjernerne er dog skønnere.
Og mens de kunstige Lys langsomt sluktes, et efter
et, og Busketterne laa i Mørke, saa de alle opad, mod
Augustnattens Stjerner.
— Vis os nu dine Stjerner, sagde Lady Lipton.
Moderen rystede paa Hovedet:
— Nej, sagde hun, lad os nu være stille.
Hun blev staaende, og Veninderne blev tavse ligesom
hun. Lidt efter gik de ind. I Stuerne var der mørkt og
køligt. De satte sig alle i Dagligstuen, og ingen talte.
Tilsidst sagde Moderen
:
— Jeg tror, at Stjernerne er til for de sorgfulde; for
at de skal forstaa, at det ikke en Gang nytter at de
sørger, thi selv vor S.org er for lille.
Ingen svarede.
Men Moderen rejste sig og i den mørke Stue satte
hun sig ved Klaveret.
De hvide Hænder gled hen over Tasterne og mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
