Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elna (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81 ELNA
For nu begyndte man at regne, og man fandt ud, at
Elna Holmer var, mildest talt, om det første Hjørne.
Det blev en Vittighed om „Ildebrand i gamle Huse".
De sneg sig ind i Kabinettet, tyssende paa hinanden
som to Børn paa forbuden Vej, og de lukkede sagte
Døren til Altanen op. Inde fra Spisestuen hørte de et
Par afbrudte Ord af Skaalen for Damerne, der havde
forjaget dem. Saa lukkede de stille Balkondøren til
bag sig.
Aftenen var kølig og klar. Langs Ørstedsparkens Jord
flettede Skygger af Buskenes bladløse Grene et flak-
kende Væv; Vandet spejlede blankt Gadelygternes Skær,
som evindelig flimrende Stjerneskud. Et enkelt Fodtrin
kom og døde hen.
Elna klyngede sig op til Holger
:
— Hvor det gør godt at være ene.
De vendte sig. Lygternes lyse Række krummede sig
og forsvandt. Dér løftede Møllen sig, tung mod den skin-
nende Sky, der laa som et Genskin ud over Vesterbro.
— Holger, sagde hun, hvor det er vidunderligt at
være lykkelig.
Hun lagde sit Hoved paa hans Skulder, og uden at
sige andet, mens han hele Tiden lod sine Læber strejfe
hendes krusede Haar, blev han ved at hviske hendes
Navn helt sagte . . . Gang paa Gang, Gang paa Gang
:
— Elna — Elna.
— Jo.
— Elna.
— Ja.
Og hun smilede
:
— Hvor jeg dog elsker Dig . .
.
— Og jeg Dig.
Der rullede en Vogn forbi. Elna gyste af Kulden.
— Elna, for Guds Skyld — her er altfor koldt.
Men hun holdt ham tilbage med begge sine Hænder
om hans Hals.
— Et Øjeblik — kun et Øjeblik . . .
H. B. II 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
