Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elna (Præster)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 82
— Véd Du, Holger, hvorfor jeg elsker at stjæle
saadant et Minut? Aa — det er dumt at fortælle det . .
.
Men at være midt i Lykken, ene med Dig og saa stille
kunne tænke paa den Tid — da det ikke var som nu . .
.
Hun løfter Ansigtet, og deres Øjne hviler i hinanden.
Og igen rækker hun sine Læber frem til Kys .
— Hvor jeg dog elsker Dig . .
.
— Og jeg Dig . . .
Elna havde især e n egen Lyst. Naar de skulde ud
og han kom for at hente hende, klædte hun sig tidligt
paa, og saa sad de, hun i sin lyse Dragt med dens
Duft af Blomster, inden Vognen kørte frem, sammen i
„Fortrolighedens Krog".
Dér kunde Elna sidde timevis, tavs, ved Siden af den,
hun elskede : og hun vilde blot føle sig ham nær, lang-
somt kunne klappe hans Haand og lade sine Øjne hvile
paa hans Ansigt.
Og pludselig, efter en lang Stilhed, kunde hun sige
med et lykkeligt Smil
:
— Holger, at dette blev muligt . .
.
Naar Tjeneren meldte, at Vognen var kørt frem,
holdt Elna Holger tilbage
:
— Lad dem vente, sagde hun. Se ind i Ilden, Holger,
og ti ganske stille. Du maa tænke paa din Tale
og hun lo — Du begynder at gentage Dig selv.
Og et Øjeblik stirrede de paa de knitrende Brænde-
stykker, og de smilede begge.
— Kom, Elna ! sagde saa Holger ; og en Dag, da hun
slet ikke vilde gaa, tog han hende med Haanden om
Hovedet.
— Du er altfor graadig, Elna, sagde han og lo.
Elna stod og rettede lidt paa sit Haar, og alvorligere,
mens hun vendte sig imod ham, sagde hun
:
— Ja ^
— Du har Ret — jeg er bleven graadig efter
Lykken . . . Men min Ven, den biede saa længe . .
.
„Krogen" véd, at den har biet længe.
„Krogen" vidste det. Den var Arnestedet for deres
Kærlighed. Den havde altid været Elna Holmers Ynd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>