Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Heinrich (Stille Eksistenser)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 230
Hun talte uafbrudt om Pligter og om at være unyt-
tig og om gamle Frøkner og om Fædrelandet. Grevin-
den sad og saå paa hende og forstod ikke et eneste
Ord. Hvis Tanken havde været mulig, vilde hun have
sagt, at Frøken von Salzen svedte.
— Mennesker som jeg, der sidder hen . . . unyttige
og maatte være glade til, om de kunde faa Lov . .
.
Frøken von Salzen tav stakaandet, og der blev en
Pause.
Priorinden forstod ingen Ting og vidste ikke, hvad
hun skulde sige.
Men pludselig greb Frøken von Salzen begge hendes
Hænder: Men nu kunde de jo blive til Nytte.
— Til Nytte? Jeg ...
— Ja, Pengene (jo — Frøken von Salzen svedte) —
mine Par Tusind . .
.
Priorinden forstod pludselig, og de blev blodrøde
begge to.
— Ja, sagde Frøken von Salzen, De maa — forstaa
ret. Man véd jo, saadan en Ekvipering er dyr . . .
— Jeg . . . Priorinden kunde knap faa Ordene frem,
jeg har jo sparet, sagde hun. Tak, men jeg har selv.
Tak!
Hun fandt ikke mer at sige, og Frøken von Salzen
rejste sig forvirret. Men da Frøkenen var kommen hen
til Døren, gik hun efter hende.
— Tak, sagde hun, Tak skal De ha’! og hun lagde
Hovedet ind til den gamles Bryst. Lige paa Kappebaan-
dene.
Aldrig havde Paul Tjener set „Naaden von Salzen"
skyde saadan Fart som den Dag hen gennem Gangen.
Otto Heinrich blev Officer og traadte ind i Garden.
Det var om Foraaret.
Sommeren kom og gik, og det blev Vinter.
Nu stod der noget i Heinrichs Breve. Lange Beret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
