Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 68
William gik sagte over Gulvet og løftede Portieren
til Kabinettet : Der var ganske tyst. Lampen paa Kon-
sollen foran Spejlet var skruet ned, Olien kogte sagte,
Palmerne i Hjørnet var gemt i en hemmelig Skumring.
Helt tilbage laa Stella under den store Sengehimmels
Forhæng; Voksstablen brændte svagt, dens Lys faldt
gult og roligt over den Syges Ansigt med det blanke
Haar opløst over den hvide Kniplingspude.
Hun slumrede. Med den venstre Arm slynget om
Hovedet laa hun rolig, aandende, gispende, hvert Aan-
dedrag som et undertrykt Suk. Hvor Voksstablens Lys
faldt stærkt paa hendes Haand !
—den skinnede mellem
Haaret.
William bøjede sig ned, lyttede forsigtig til den suk-
kende Aande, lod Portieren falde bag sig og gik forbi
Vaagekonen ind i sit Værelse. Men sove kunde han ikke.
Undertiden, naar han saaledes laa vaagen, gik Fade-
ren gennem Værelset. Høg havde ingen Ro ; i fortvivlet
Melankoli syntes han i sjælelige, forfærdelige Lidelser
at ’dø hen, efterhaanden som Livet svandt bort fra Stella.
Og han dreves bestandig rastløs om udenfor sin Hustrus
Sygeleje ; det var, som en sky Angst holdt ham borte fra
hende.
Han kom stille ind, satte sig i Dagligstuen med Ho-
vedet i sine Hænder. Han kunde sidde saaledes time-
vis, rokkende frem og tilbage uden at foretage sig no-
get, uden at tale.
„Skal Du ikke ind til Moder?" spurgte Nina.
Faderen svarede ikke, rystede kun paa Hovedet. Eller
ogsaa sagde han: „Jeg vil ikke forstyrre hende", og gik
stille, som han var kommen. Stella spurgte aldrig om
ham. Om Middagen, naar han kom ind for at sige Tak
for Mad, rakte hun ham Haanden med et venligt Smil,
han satte sig paa den lave Chaiselongue foran Sengen
med den blanke Haand i sin, tavs og uden at tale. Der
var en bedende Ydmyghed over hele hans Væsen ; un-
dertiden rakte Stella ham sin Pande til Kys, han bøjede
sig langsomt frem og berørte den med sine Læber.
„Tak," hviskede han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
