Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69 HAABLØSE SLÆGTER
Naar han gik gennem Williams Værelse om Natten,
skyggede han med Haanden for Lyset for ikke at vække
Sønnen. „Jeg sover ikke," sagde William.
„Er Du syg?" spurgte Høg. Han var bleven meget
øm over Børnene, en vis rørende, ydmyg Ømhed, der
syntes at bede om Tilgivelse — William vidste ikke
selv, men han syntes, at han voksede denne Fader over
Hovedet, hvem han bestandig følte saa dyb Medlidenhed
med.
„Nej —men Mo’r hoster," svarede han. Høg sukkede.
„Men det gaar ikke an -— vi maa flytte din Seng
_ (<
„Jeg kunde dog ikke sove alligevel. Jeg er bange .
."
Høg sukkede igen, et dybt, hjælpeløst Suk.
„Du kan faa lidt Sovesaft," sagde han. Selv brugte
Høg Masser af Opium, Morfin og Cloral, han brugte det
sammenblandet, Lægen holdt ikke mere Regnskab med
denne ødelagte Naturs Hjælpemidler.
Han gav William en stor Skefuld. Men efter nogle
Ugers Forløb hjalp Sovesaften ikke mere. Høg fordob-
lede Dosen og gav ham to store Portioner lige ovenpaa
hinanden.
Saa faldt Drengen i en slappende, død Slummer og
vaagnede om Morgenen med blytunge Lemmer.
Om Formiddagen, naar William og Sofie var i Skole,
sad Nina alene hos Moderen. Disse ensomme Timer i
det stille Værelse havde udviklet en øm Fortrolighed
imellem Stella og hendes Datter. Nina havde bestandig
i Moderens Omhu staaet tilbage for William, Drengens
Talent og Ejendommelighed havde skygget for de andre
;
nu i Sygdommen trængte Stella til Datterens milde
Hænder, der var noget velgørende for den Syge i at
se paa Ninas høje Skikkelse, rolig bøjet over sit Arbejde
ved det runde Bord ; den blanke Pande, Haaret, der
barnlig var strøget helt tilbage . .
.
„Kom hen til mig," sagde Moderen. Og mens hun sad
med Ninas Haand i sin, talte hun om mangt og me-
get med sin Datter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
