- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
70

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 70
Nina voksede under dette. Hun blev alvorligere, æl-
dre end sin Alder. Undertiden talte Stella om sin Død,
Nina vilde blive som en Moder for de andre, vogte over
Sofie. Saa vilde de snart ikke savne hende mere. Men
naar Stella talte om at dø, græd Nina voldsomt med
Ansigtet ned i Sengens Tæpper.
Om Eftermiddagen læste William højt. De trak Gar-
dinerne for og tændte Lampen. Stella holdt ikke af
Dagslyset under sin Sygdom. „Det ækle Lys," sagde
hun, „det viser Jer, hvor grim jeg er bleven."
Nina syede. Stella laa med lukkede Øjne og lyttede,
mens hun legede med Frynserne paa det gule Silke-
tæppe. Det var bestandig Dramaer, de læste, de samme,
Stella havde læst for Børnene i gamle Dage, „før Ulyk-
kerne kom", som hun sagde, naar hun om Formiddagen
talte med Nina.
William læste dæmpet, trykket af Sygeværelsets Inde-
klemthed og Blomsterduften herinde. Stella havde faaet
en lidenskabelig Forkærlighed for Blomster, hun vilde
ligge omgivet af Planter ligesom i en Skov. Høg forskrev
Roser fra Hamborg for at pryde hendes Spejlkonsol.
Hun laa rolig, hvid i det skinnende Lys, hvis Straaler
kastedes tilbage med glimtende Glans fra Sengeforhæn-
genes Silke. „Du læser smukt," sagde hun. Men en
Gang imellem blev hun urolig i Sengen, aabnede Øj-
nene og lod Haanden glide frem og tilbage gennem det
opløste Haar.
„Giv mig Bogen," sagde hun.
Hun tog Bogen, og siddende op i Sengen læste hun
for dem.
William sad paa Chaiselonguen, han lyttede med
lukkede Øjne, betagen, angst for at tabe en Tone af
denne Forklarelsens Symfoni.
Men det varede sjældent længe, saa kom Hosten, og
Stella lod Bogen falde. „Det er forbi," sagde hun.
„Jeg kan ikke mer."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free