Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95 HAÅBLØSE SLÆGTER
og det kriblede ham i Fingerspidserne efter at sige det;
men alligevel, nej, det var umuligt.
Om Aftenen var de i Thaliatheatret. De sad i en
Avantscene-Loge. Høg og Grevinden langt tilbage i
Mørket, William helt fremme. Man spillede et Stykke
af Moser med en af Tysklands berømteste Skuespiller-
inder som Gæst. Ingen i Logen fulgte Spillet.
William hørte ustandseligt Grevinden og Faderen
hviske bag sig, og han irriteredes af Lyden af den store
Vifte, som hun uafbrudt bevægede frem og tilbage.
Faderen sad hele Tiden helt bøjet henimod hende, med
sit Ansigt ind imod hendes.
I en Mellemakt gik Faderen ud. Og uden at kunne
beherske sig længere, vendte William sig om mod
Grevinden, og sagde hurtigt:
„Fa’r er sindssyg." Han mødte Grevindens Blik,
hun rørte sig ikke, bevægede Viften sagte og svarede:
„Det véd jeg."
Ordene døde paa hans Læber, han kunde have slaaet
hende i Ansigtet.
Den næste Morgen rejste Grevinden, uden at Høg
bekymrede sig derom.
De tog fra Hamburg to Dage efter, standsede i Miin-
ster, i Diisseldorf og naaede endelig Coln.
Høg talte mere end i Rejsens allerførste Tid, og han
begyndte at undgaa William, mens han stadig stiftede
flere og flere nye Bekendtskaber overalt, hvor de kom.
Om Dagen gik det an, Sønnen fulgte jo med paa Turene
og var ialtfald i Nærheden, men efter det sene Table
d’hote, naar de var gaaet op paa deres Værelser —
de boede i Beletagen og havde tre Stuer, Nr. 53 —
søgte Høg paa alle mulige Maader at narre William ud
saa længe, indtil han selv kunde slippe bort til Theatret
eller til Cirkus.
Undertiden lukkede han ham endogsaa inde, mens
han selv strejfede om, Himlen vidste, hvor.
Det var for William de kvalfuldeste Timer : Ene,
overvældet af sin knugende Ensomhed sad han Time
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
