Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111 HAABLØSE SLÆGTER
skendes sagte, undertrykte Graad. Saa rejste William sig
og gik hen til Nina : Han tog Lommetørklædet fra hen-
des Øjne og kyssede hende.
Sofie lagde Hovedet i Søsterens Skød, og de sad læn-
ge uden at tale.
„Det er saa tungt," sagde Nina stille. Og lidt efter:
„Imorgen har vi ikke mere noget Hjem."
Uvilkaarligt borede Sofie sit Hoved fast, saa fast, ned
i hendes Skød, og William knugede hendes Haand
:
„Nej," hviskede han.
Den næste Middag rejste William. Nina og Sofie stod
paa Perronen med forgrædte Øjne, William bøjede sig
frem og nikkede. Saa kørte Toget, han saa Ninas høje,
sortklædte Skikkelse, hendes lange Slør flagrede i Vin-
den, han syntes, hun raabte noget ud i Stormen.
Toget svingede. De var borte.
Williams anden Klasses Billet gik kun til V. Dér
købte han en ny til tredie Klasse. Og da han sad trykket
op i et Hjørne af den haarde Træbænk med Frakken op
om Ørene for Trækken, følte William Høg, at nu skulde
han alene ud i den vide Verden og kæmpe.
Han var seksten Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
