Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANDEN BOG
SÆDEN BLOMSTRER
I
William syntes, at alt det forbigangne var saa læn-
ge siden, og dog havde han kun været en Maa-
ned i Sorø. Men denne Maaned havde været som en
Evighed. Dagene kom, og Dagene gik, og deres fred-
sommelige Ensformighed faldt over ham ligesom et mildt
Snefog, der dækkede alt. Det var en Fred, som næsten
lignede en Dvale.
Skolen gav ham ikke meget at bestille. I Begyndelsen
— de første fjorten Dage — var han meget flittig, han
gjorde sig Umage for at skrive smukt Dansk i sine Ver-
sioner, virkeligt Fransk i sine Stile, han læste Tacitus
ekstra og gav to Gange en hel Roman op i kursorisk
Tysk. Men lidt efter lidt syntes han, at disse Anstren-
gelser i Grunden var ørkesløse, han var jo den dygtigste
i Klassen, blev let Nummer ét og vilde rimeligvis faa
Udmærkelse til Artium: han havde en egen Evne til at
kunne glimre med lidt og til at brillere med Indfald, og
Lærerne, der snart saa, at han var mere udviklet end
Kammeraterne, tog hans Melankoli for Dybde.
Hvad det gjaldt om, var først og fremmest at finde
et Maal — og et stort Maal. Thi stort, ophøjet maatte
det være, grænseløst som hans Ærgerrighed, der brænd-
te hans Sjæl som Ild. Ligesaa dybt som den var sun-
ken, hans Slægt, ligesaa højt maatte den stige.
Mange Timer tilbragte han i Kirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
