- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
115

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

o
115 HAABLØSE SLÆGTER
Et Par Dage efter drev William med sine Bøger un-
der Armen hjem fra Skole over Kirkepladsen. Da han
kom forbi Kirken, saå han den store Indgangsdør var
aaben, og han gik op ad Trappen ind i Forhallen hen til
den brede Midterdør, som han tog i for at lukke den op.
Den var laaset; men Nøglen sad i, William drejede den
om og lukkede op.
Han standsede paa Trinnet og saå op i Kirken. Saa
stod han da Ansigt til Ansigt med sin Slægts Berømmelse.
Han vidste ikke, om han havde tænkt sig Buerne høje-
re, Pillerækken mere uendelig, Rummet lysere. Egentlig
havde han vel aldrig bygget andet Rum over sine Fædres
Grave end en stor Hal, hvori hans Blik tabte sig, som
han aldrig gav Form, men hvor selv hans Fantasi ikke
stødte mod nogen Væg.
Men han bøjede sig i Ærefrygt, han modtog uden at
spørge, om det var dette, han havde ventet, eller om han
var blevet skuffet nu, da han stod her. Han betragtede
den lange, spraglede Række af Slægtens Skjolde og
Vaaben — langs Midtergangens Sider over de høje Buer
var de malet, Skjold ved Skjold, Vaaben ved Vaaben.
Han begyndte at læse, Navne og Valgsprog, skrevet
med snirklet Munkeskrift, Bibelsprog og Skjolde med
Halvmaanen, Bjælken og Lillien. Han kendte intet af
disse Navne, og kun deres Dødsaar var skrevet under
Skjoldene, men han saå, at Navnene gik ned gennem
Aarhundreder, og hans Slægt syntes ham rigere for
hvert Aarstal, han saå; han havde jo ikke drømt, naar
han befolkede alle Tider med sin Slægts Berømthed.
Han gik langsomt op ad Gulvet, mens han læste Navn
paa Navn ; han søgte Kongemorderens, men saa saå han
over den øverste Pille Stamfaderens Vaaben — her laa
han, her var det. Og ved Siden af hans eget Skjold hans
Søns og Sønnesønners. Lidt større syntes han de Navne
var skrevet, der stod over denne Pille, men det var in-
tet Under — de var jo Kæmperne, der havde tømret
Danmarks Trone, Tronen, Valdemarernes Trone, Valde-
marerne, Kongerne, Slægt med hans Slægt.
8*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free