Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 116
Bestandig — bestandig, saa længe Danmark minde-
des, vilde de leve, Støtterne, der havde baaret en be-
rømmelig Tid. Hans Hjerte bankede, han følte Blodet
med Svulmen strømme gennem sine Aarer, han be-
mægtigede sig sin Slægts Storhed. Der, der fandt han
Kongemorderens Navn! — — Men her forstod han,
her undredes han ikke.
Han stirrede sig blind paa dette Navn. Han havde
elsket Ætten, den store Slægt, der havde bygget Tronen,
tømret Kongesædet, udspændt Baldakinen over Drotten
— han havde haft det store Mod, den kriblende Lyst til
at omstyrte, hvad de andre havde rejst. Lige mægtig
skulde Slægten være baade til at skabe og til at om-
styrte.
Det bruste igennem ham, Tanker, vanvittig Stolthed,
der selv tog Kongemorderens Vaaben i sin Haand. Han
stirrede og blev ikke mæt af at sluge dette Navn : Snig-
løberen blev til en Helgen i hans Tanke.
Saa rev han sig løs og gik langsomt op om Altret.
Han gik med bøjet Hoved i dybe Tanker — han snub-
lede og vaagnede. Det var en Ligsten, over hvilken han
var snublet, og han gav sig til at læse: „Hans!" Han
saa paa det udhugne Billede : udslidt laa Prælaten ud-
hugget i Stenen med Bispestaven i sin højre Haand.
William tænkte ikke: uden at vide, hvad han gjorde,
uden at gøre Regnskab sank han ned paa Stenen med
Hænderne knuget mod sit Bryst og Overkroppen bøjet.
Han bad ikke, men noget ubeskriveligt, som en tyn-
gende Haand, tvang ham ned paa denne Sten, og hans
hele Væsen gled ud i en bedøvende Andagt —
Han vidste ikke, hvor længe han havde ligget saa-
ledes; da han vaagnede, følte han sig opslugt af den
samme Tomhed, som han havde følt en Gang, da han af
Smerte var besvimet hos Tandlægen, en svimmel Tom-
hed, der nu veg; han bøjede sig ned imod Stenen og
kyssede den.
Han tog sig til Hovedet for at besinde sig, og hørte
nogle enkelte afbrudte Akkorder paa Orgelet. Han rejste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
