Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 192
Pert, et gammelt, graat Sted — „med Troen er det jo
lidt smaat. De tror, at Livet er noget behageligt, og det
besynderligste af det hele er, at jeg tør dø paa, at de
fleste af dem gaar ud af Tilværelsen med ganske den
samme latterlige Overbevisning. Hør, gaar De ikke med
op, der er Ild i Kakkelovnen, og jeg tror, jeg har en
Flaske Champagne i min Buffet — —
"
William takkede, men syntes det var for meget. Saa
gik han dog ind med, han vilde gerne være sammen
med nogen, han var angst for at være alene
Han turde ikke være alene. Og nu, naar han talte
med Hoff eller rettere lod Hoff tale, saa trængtes det
tilbage, han var bange for ...
Hoff strøg en Tændstik. „Fald for Guds Skyld ikke
paa Trappen," sagde han, „den er skrækkelig."
William snublede over et Par højst irregulære Trin,
og endelig naaede de op. „Værs’go, nu skal jeg straks
tænde Lys." En varm, stærkt parfumeret Luft slog dem
i Møde fra Døren, William følte, der var Tæppe paa
Gulvet og spurgte om Maatten.
„Bedste Ven, jeg har ingen — men det gør saamæn
ingen Ting, Tæppet er allerede halvt ødelagt."
Hoff tændte et Lys og gav sig til at rasle med Hænge-
lampen under Loftet.
„Ser De," sagde han, mens han tændte, og sprang
pludselig tilbage til den forladte Samtale, „deres Lykke
er, at de er uden Lidenskaber — Himlen skal vide,
hvordan det kan gaa til, men de har faktisk ingen : der-
for kan de lade Huslægen regulere det hele, baade Læs-
ning og Leben. Men" — han satte Kuplen paa — „til at
skabe noget nyt skal man jo rigtignok bruge andet end
Fiskemennesker."
Han hjalp William Frakken af. „Sæt Dem ned, saa
kommer jeg straks med Vinen."
Høg saa sig om i Stuen. Det var en stor Stue med
tre Fag og mange Døre, men baade for Døre og Vin-
duer var der en Uendelighed af røde Portierer, saa Væ-
relset noget nær lignede et Telt. Rundt omkring var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>