Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 226
Og William selv sank sammen og stirrede sløvt sin
Fortabthed i Ansigtet.
Men lidt efter brændte den stingende Smerte gennem
hans Sløvhed.
Altsaa var det forbi.
Slaget tabt.
William saå ud over denne Valplads, hvor hvert Haab
laa fældet: Rækkerne var sunket sammen, Side ved
Side laa de, Lynet havde mejet dem. Og næsten lyrisk
glad ved at udbore sin egen Sorg forfulgte han, udma-
lende, Billedet af Forhaabningernes slagne Legion. Men
saa dræbte den graa Kummer ogsaa hans Lyrik, hvori
han flagrede med Vingerne . .
.
Forbi.
Han maalte sin egen slappe Kraftløshed, hans Tanker
fingererede ved Uhrværket, der var sprunget.
Hagen faldt ned paa Skrivebordet, hvor han sad ; det
var, som om hans Lemmer faldt fra hinanden i slap
Mathed.
Thi det var Livet, som var forbi med denne Dag. Og
pludselig hamrede tusinde Tanker i hans Hoved, tusinde,
mens han spurgte sig selv, hvordan det vel var muligt
. . . hvordan er det muligt?
Hvorfor? Hvordan?
Han flygtede for Spørgsmaalene. Men alle Veje var
stængte, alle Porte lukkede; som Skoven, der gaar op
mod Macbeth, sluttede hans Tanker inde i den samme
Kreds.
Hvor skulde han flygte hen? hvor? Hvor mødte ham
ikke Minderne som sorgfulde Ansigter? hvor ikke, hvor
hen han saa gik!
Alt, alt havde det jo været bygget paa dette. Havde
det ikke vævet sig ind* i hans Liv, som fine Traade i et
fastknyttet Net, og nu sad alt i blodigt Kød, naar man
skar det bort?
Nu hvirvledes hele hans Liv sammen som et Korthus.
William saå det, saå det falde, flagre, visne, synke sam-
men paa Jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
