Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 118
— Annie, Annie, kaldte Appel halvhøjt i Feberen.
Tak, at Du kom.
— Om lidt bli’r her køligt — hans Stemme lød saa
mildt — saa gaar Solen ned . . . her er saa smukt, naar
Solen gaar ned ... og vi er sammen . . .
Han smilte og trykkede Tines Haand, som han be-
standig holdt:
— Hvor Du var god, at Du kom, sagde han og klap-
pede Haanden — Du er saa god . . . hvor Du er god . .
.
Sygepasseren vendte Hovedet
:
— Nej, de Fruentimmer stod ’et da heller aldrig ud.
Der laa nu hun osse paa langs henad Sengen — som
en Klud.
Det var Doktoren, der kom ind, og Tine rejste sig.
— Det er daarligt med Deres Fa’r, sagde han. Han
vil absolut op. Men føj ham blot; det kan dog ikke
skade — desværre.
— Og g a a saa derind.
. . . Bølling var ude af Sengen. Han vilde ikke blive
der mer. Ustandselig snakkende sad han paa Sengekan-
ten. Madam Bølling kunde ikke faa Strømperne paa
ham
:
— Aa Gud, aa Gud, hun fik dem ikke paa hans Fød-
der med sine rystende Hænder.
— Lad mig, Mo’r, lad mig, sagde Tine og tog om-
kring den Syge.
— Jeg vil op, jeg vil ud, vi skal alle ud, blev han
ved, hans Tunge gik uafladelig.
— Ja, Fa’r, ja.
Han havde ti Mands Kraft, han løste alt op igen ; hun
kæmpede med ham af alle Kræfter:
— Jeg vil op, vi maa bort, det er Tid !
— Tine fam-
lede med ham. Klæderne fik han forkert paa.
— Vi maa op i Taarnet, vi maa op i Taarnet, blev
han ved, stakaandet: Alle op i Taarnet.
— For det er Jorden, der brænder, sagde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
