Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119 TINE
Og begyndte selv at skælve: Forstaar I, det er Jorden,
der brænder . .
.
— Ja, Fa’r, ja.
— De har stukket Ild paa Jorden, sagde han hastig,
hviskende og aandeløs : Der er Ild i Jorden — hører I
— hører I . . . der er Ild i Jorden.
Og pludselig, greben af Rædsel, rev han sig løs, —
mens Madam Bølling skreg — byltende alt omkring
sig. Klæder og Tæpper, raabende ustandselig, skrigende
paa Lygten
:
— Lygten, Lygten, skal vi ikke se, hvordan Jorden
brænder? Og han begyndte at le.
— Jo, Fa’r, jo.
— Aa Gud, aa Gud, aa Jesus, Gud, hulkede Madam
Bølling.
— Hent Tinka, sagde Tine aandeløs, følgende Fade-
ren, der løb ud og ind, ud og ind.
— Ja, aa ja. Madam Bølling løb uden Sans.
— Lygten, Lygten, skreg den Syge.
— Ja, Fa’r, ja. Tine fik den frem og tændt.
Tinka kom : Han vil op i Taarnet, sagde Tine hvi-
skende og hurtig, hold Dig til mig, hold Dig til mig og
pas paa.
Den Syge lo højt og længe gennem Larmen.
— Vi vil se, hvordan Jorden brænder . . . Gud har
sat Ild paa Jorden, sagde han forklarende og holdt Lyg-
ten op foran Tinka, der rystede.
Han gik ud. Han vilde ikke støttes. Han løftede,
staaende paa Trappen, den svinglende Lygte højt, saa
Lyset faldt over de Flygtendes Ansigter.
— Kom, Fa’r, kom, sagde Tine, som vilde have ham
bort.
Mennesker og Vogne og Dyr asede frem ved deres
Fod som et Tog af forvirrede Skygger. Stemmer og
Klager og Raab blev til Mimren under Kanonernes Larm.
Bølling gik ikke videre. Han blev ved at staa, mum-
lende, med den løftede Lygte, paa det øverste Trin.
Hatten tog han af, som om den strammede hans Hoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
