Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 120
— Fa’r, kom.
De gik og de stødte mod de Flygtende for blot at
komme forbi. Bølling var forrest; Stormen næsten ud-
blæste Lyset. De fo’r imod Kirkegaardens Hækker og
snublede over Stene.
— Hører I, hører I, raabte den Syge. Det lød som
Jordskælvs Drøn.
Tudende løb Ajax og Hektor om mellem deres Ben.
Stormen stod mod Kirketaarnets Dør og holdt den
til. Men Bølling rev den op. Der var en Luft derinde
som i en Grav.
Døren slog i for de hylende Hunde.
— Mo’r, tag Lygten og gaa foran, sagde Tine.
Madam Bølling fik Lygten. Hun var bleg og stiv som
i Krampe, mens hun tog den.
Stigen stod foran dem, op i Mørket. Dens Trin var
altfor høje — mellem dem laa Natten, som vilde den
sluge dem.
— Gaa bagest, sagde Tine til Tinka.
De gik bagest, for at gribe Bølling, om han faldt.
Men han klavrede op, klamrende sig til Trinnene, ta-
lende uafladeligt, mens Klokkerne over dem rungede
dumpt, gennem Larm og Storm. Regnen slog som Hagl
mod alle Luger.
— Tinka, pas paa, pas paa.
Bølling vaklede i Mørket og de vilde gribe ham. Men
saa var han oppe og de ogsaa — paa det faste Loft.
— Lugerne maa op. Lugerne maa vi ha’e op! Bøl-
ling rev i Lugerne, og Tine sled dem op. Uglerne fløj
dem, skræmte, forbi med korte Skrig, og Klokkernes
Knebler slog, under Orkanens Ryk, mod Malmsiderne
som til Brand.
Den Syge talte ikke mer. Forfærdede stod de alle
foran de aabnede Luger.
De saa gennem Regn og Nat kun en eneste Stribe af
Rødt —som Randen af et Hav, mens bag det, paa Høj-
derne, Huse brændte i Grunden med dunkel Flamme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
