Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121 TINE
som vilde den røde Ild rinde ned over Bakkernes Kam-
me. Og den tykke Luft, Luften over Landet i Brand,
var fuld af Granater som af glødende og ilsomme Klo-
der, mens Lyden fra de Flygtendes Tros, Soldaterne paa
Flugt, Vognenes Raslen, de tusinde Vandreres Trin —
naaede dem som den rappe Knitren af et Kæmpebaal.
Under sagte Jammer, med sammenknugede Hænder,
faldt Madam Bølling ned mod Lugens Aabning ved Si-
den af sin Mand.
— Det er Øen, der brænder, hviskede hun.
Lugerne slog voldsomt ind mod Taarnets Mur ; det
var, som Himlen sendte alle Vande ned over Jorden,
mens i den røde Rand Røgens Skygger sprang som onde
Dværge.
Det gav Ryk paa Ryk i Taarnets Dør. Hundene fo’r
jublende ind dernede.
Tine havde vendt sig. Lygten greb hun — hun troede,
hendes Hjerte skulde standse.
— Den dejlige 0, den dejlige 0, hviskede Madam
Bølling de utallige Gange.
Tine havde løftet Lygten, højt over Trappen — hun
lyste for Berg, der kom op
:
— Det var ham, det var ham.
Hun talte ikke, rørte sig ikke heller. Hun skælvede
kun, fra Isse til Fod, staaende paa det samme Sted,
mens han tog hendes Hænder.
De andre vendte sig knap.
Han stod hende ganske nær, uden at vide det faldt
hun ind mod ham, mens hun sukkede. Og foran Lu-
gerne, bag Forældrenes Ryg, tog han hende, dækkende
hende med Kys.
Bølling havde rejst sig, og de var atter kommet ned.
Hundene fulgte dem med Jubel.
Doktoren var i Skolen. Han vilde give Bølling Sove-
middel.
— Men D e trænger til Søvn, vendte han sig til Tine,
hvis Øjne var blanke og vidtopspærrede, som saå huii
et Syn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
