Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG t40
— Ja, Max, ja — gør det saa ondt?
Døren gik. Det var Madam Bølling igen. Hun vilde
kun se efter Tine — saa var hun vel vred fra idag,
siden hun ikke kom ind.
Hun gik ikke hen til Sengen. Hun stod kun ovre i
Mørket og saa paa sin Datter, til hun stille vendte til-
bage.
Den Døende rallede højere
:
— Ja, Max, ja, gør det saa ondt? gør det saa ondt?
Han blundede igen og atter vaagnede han.
Ude steg Kanonernes Lyd som et rullende Vejr. Men
om Sengen var der dog som forunderlig stille.
— Løft ham, løft ham, hviskede Moderen — selv
holdt hun hans Hænder.
Hvor hans Aande blev svag og hans Hænder stive.
— Annie, Annie, hviskede han ganske sagte.
— Ja, Max, ja.
De lyttede begge efter Aanden, som kom saa svært,
saa tungt; Moderen havde rejst sig — saa kastede han
sig tilbage.
— Læg ham.
De lagde ham ned igen. Saa var det, som vilde han
løfte Hovedet og han søgte om Ord
:
— Annie — Mo’r — Annie — hører I Fuglene?
Og idet han strakte de stivnende Hænder frem og
smilte, sagde han
:
— Ja, hvor Livet skal blive smukt.
Munden lukkede sig med et Suk — det unge Hoved
faldt helt tilbage.
Saa sank Fru Appel med et Skrig ned over sin livløse
Søn. Tine trykkede hans Øjne til.
Fru Appel satte sig igen, og hun begyndte at klappe
hans Hænder, der var stive, og hans Ansigt, der var
koldt — længe. Time paa Time.
Tine havde rejst sig. Langsomt gik hun bort fra Sen-
gen : hun vidste ingen Trøst.
Madam Bølling var ikke gaaet til Ro. Hun sad paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
