Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153 TINE
Han blev ved at hviske. Hundene rejste sig ved Ly-
den af hans Stemme og klagede sagte.
— Se de Umælende, græd Gaardkonen.
Det var, som om den Døende mærkede sine Hunde
og vilde dreje det saarede Hoved : han smilede halvt.
Tine rørte sig ikke.
En Time sad hun der. Hun ventede, han skulde næv-
ne hendes Navn. blot i en Forbandelse, der aabenbare-
de hendes Skændsel.
Men han huskede hende ikke mer.
Saa stod hun op. Bliv her, sagde hun til Konen. Jeg
vil hente Hjælp.
Og hun gik alene. Hundene blev ved hans Seng.
Natten var mørk og der var ingen Stjerner. Hun faldt
over Vejens Milesten og hun rejste sig igen.
Moderen var oppe, da hun kom hjem. Bleg og for-
knyt sad hun paa samme Plet.
— Hvor længe Du blev, Barn, sagde hun.
— Jeg har ingenting hørt, sagde Tine og lagde Sja-
let.
Moderen skænkede Kaffe og rakte hende den.
— Tak, svarte Tine og drak begærligt.
— Hvor Du er bleg, sagde Moderen.
Hun begyndte at tage Sengklæder frem og lægge
dem paa Sofaen — til Seng for Tine.
— Nej, Mo’r, sagde Tine, bestandig i den samme
Tone, der gjorde Madam Bølling saa bange : jeg sover
oppe.
Hun beredte alt til at gaa til Ro. I Tanker satte hun
Stolene hen paa Plads som i gamle Dage. Hun tog Ly-
set fra Hylden og tændte det ; og pludselig var det, som
hun vaagnede : hun saa alt om sig, og hun vidste, at
alt var sket.
Hun saa Stuen og de gamle kendte Møbler som for
første Gang i lange Tider —• og sin Fader og Moderen,
dem, hun nu skulde forjade.
— Hvor Du sukker. Barn, sagde Madam Bølling og
tog hende mildt om Haaret : hvor Du sukker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
