Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 154
Tine holdt Moderens Hænder saa fast over sit Haar
som til et langt Kærtegn
:
— Ja, Mo’r, ja, Mo’r, hviskede hun ud i Luften.
Længe stod hun ved Faderens Seng. Alle Bevægel-
ser gjorde hun lange og dvælende, ligesom om hun
maalte dem og iagttog hun dem selv.
Hun kyssede Moderen til Godnat og hun tøvede end-
nu et Øjeblik; saa gik hun op. Hun bar forsigtig Lyset
over Loftet — for den spredte Halms Skyld — og hun
var inde.
Hun saa paa alt, paa Gardinerne, der var blevet
skidne og graa, paa Gulvet, der var slidt af de mange
Fødder, og sin Seng, hvor fremmede Mænd havde lig-
get.
Her havde hun levet hele sit Liv.
Hun blev siddende stille paa Kanten af sin Seng
foran det brændende Lys. Nede hørte hun Moderen
sysle og snakke med sig selv og komme til Ro.
— Er Du i Seng? spurgte hun hviskende op for
ikke at vække Bølling.
— Ja ! svarede Tine.
-
— Saa Godnat, Barn.
— Godnat, Mo’r.
Alting blev stille. Tine blev siddende paa sin Seng.
Hun hørte kun de to Gamles dybe Aandedrag op gen-
nem Huset.
Det første graa Dagsskær faldt ind i Kamret, og Lyset
var næsten brændt ned, da Tine stod op og slukkede
det. Hun gik stille ned og aabnede varsomt Døren. Hun
saa Kroen og Kirken og Smedens Hus og vendte sig
mod Skolen én sidste Gang
:
Dér var Moders Plads bag Ruden og Randen af hen-
des Stol.
Langsomt gik hun hen ad Vejen ; ved Højen steg hun
Over Gærdet ind i Skovridefgaardens Have, hvor Træ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
