Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67 MIKAEL
— Fordi jeg idag har set Dem, Frue, og han bød
Prinsessen Farvel ved Trappens øverste Trin.
Mikael havde aabnet en af Vestibulens Døre. Med
opskudte Læber var han et Nu standset paa Tærskelen
— Er Du her endnu? sagde Mesteren, der gik forbi
ham.
— Ja, endnu, svarede Mikael.
Mesteren gik op.
Timevis kæmpede han med Fru de Zamikofs Billede,
med det Ansigt, han havde set, da Prinsesse Zamikof
betragtede Rubinerne — med det Udtryk ... det Ud-
tryk af Begær.
.... Fru de Zamikof kørte, efter sin Omklædning, til
Boulogneskoven. Da hendes Vogn var ved at svinge om
ved Triumfbuen, lod hun Kusken standse: Hun havde
set Hr. Schwitt og vinkede til ham.
Og straalende som den, der er meget lykkelig, eller
maaske som den, der vil sikre sig Venner — bøjede
hun sig frem og sagde:
— Hvor Vejret dog er smukt. Vil De ikke køre med?
Hr. Schwitt stod paa Vogntrinnet og saå ind i hendes
Ansigt
— Naar man ikke kan fare med Ridderen, sagde han,
farer man med hans Svend.
Fru de Zamikof tøvede et Øjeblik, før hun sagde i
samme Tone, mens hendes Øjne lyste lige mod ham:
— Det var slet ikke faldet mig ind. Men De har gan-
ske Ret.
De kørte og talte om alt muligt.
Paa én Gang sagde Fru de Zamikof:
— Finder De ogsaa Mikael saa „uendelig" smuk?
Mesteren driver jo et sandt Afguderi med ham.
Charles Schwitt saå, lidt fra Siden, hen paa hende:
— Ja, sagde han, han er vel Paris’ smukkeste Fæno-
men for en Maler.
Prinsessen lo og sagde saa, lidt efter og langsommere:
— Naturligvis har han andre Farver i sit Ansigt end
alle andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>