Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 90
de malet, som til en Person, han knap nogensinde
havde set:
— For at spørge mig om Prisen.
Fyrstinden var standset, med et stirrende Udtryk, og
Mikael havde rejst sig, med hver Fiber dirrende i sit
Ansigt.
— Der er ingen Pris, sagde Mesteren : Jeg maler
ikke Portrætter. Og en Gave fra mig kan ikke fornær-
me Dem.
Mesterens Stemme var bleven godmodig og han bød
hende tage Plads.
Fru de Zamikof takkede ikke. Medens nogle Øje-
blikke den samme Stirren sad fast i hendes Blik (en
Stirren som mod noget, der pludselig var knust), talte
hun om Dagen og Vejen, indtil hun rejste sig:
— Farvel, Mester, sagde hun og løftede paa én
Gang sine Øjne mod Mikaels skælvende Ansigt:
— Farvel, Hr. Mikael, sagde hun og slyngede ham
atter ind i sit Blik.
Mesteren rakte hende sin Haand til Afsked:
— Mikael, sagde han: følg Fyrstinden ud.
Ingen af dem talte, mens de gik ned ad den gyldne
Trappe. De hørte begge Springvandenes Fald. Mikael
skjalv, som skulde hans Tænder slaa sammen.
Vestibulen var tom.
Haanden, hvormed Mikael tog hendes Kaabe, var is-
kold. Hans Læber var opskudt i en Bue. Saa lagde han
Kaaben om hende, mens han traadte hende lidt for
nær. Og pludseligt, mens det var, som selve hendes
Klædning var blevet ét med hendes Legeme og fornam
som det, sagde hun :
— Hvor vidste Du, det var mit Ansigt?
Og de mødtes i et Kys saa tæt, som skulde deres
Læber og Aande aldrig skilles mer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
