Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111 MIKAEL
Parkettet, fremkaldte Réjane med rasende Haandklap,
hvor de førte den højre Haand mod den venstre, som
var den venstre et hemmeligt og et hadet Ansigt, som
de slog i dets Syn
— Réjane, Réjane, Réjane
lød det, oppe og nede, fra alle Kanter og fra alle
Kroge som et Skrig:
— Réjane.
Mikael havde rejst sig
— Kom, sagde han.
— Jeg kan ikke.
— Kom, gentog han og fra Baggrunden af Logen
lyste hans Øjne.
— Jeg kan ikke. Folk maa først se mig sammen
med Fru Simon.
— Naar kan Du komme? spurgte Mikael, og Réjane
stod atter paa Scenen.
— Snart.
— Saasnart Du kan? hans Øjne mødte hende som
Lyn.
— Ja. Farvel.
Og han sprang bort som et Føl.
Folk brød op og der var Trængsel i alle Gange. Fru
Morgenstjerne, der gik med Bergenseren, som var pur-
purfarvet lige til Haarrødderne, trængte sig frem til
Fru Adelsskjold og hendes Mand og sagde
— Men, kære I, det er hendes Hænder, som er saa
rent uanstændige.
— Ja, hvorfor? spurgte Nordmanden paa sit Dræve-
maal.
— Fordi, fordi, sagde Fru Morgenstjerne: de fortæl-
ler Resten.
Adelsskjold sagde kun fuldkommen forvirret og gan-
ske dryppende
— Ja, kære Ven, Alice vil hjem ... det er dog gan-
ske urimeligt.
Fru Morgenstjerne saå" pludseligt paa Fru Adels-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
