Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 112
skjold. Hun lignede i sin hvide og lange Kaabe Ridder-
fruen paa en Sarkofag, der havde rejst sig for at stræk-
ke sine Ben.
Og Fru Morgenstjerne sagde:
— Men, kære Alice, De er jo syg.
Og idet hun traadte frem foran Fru Adelsskjold,
næsten som vilde hun skjule hende, lagde hun til
— Kære Adelsskjold, lad dog Deres Kone køre
hjem.
— Ja, Alice, hvis Du vil ...
— Det er dog nødvendigt, sagde Fru Morgenstjerne,
der allerede begyndte at trænge sig gennem Vrimlen,
mens Fru Adelsskjold fulgte hende og sagde med en
Stemme, der næppe hørtes
— Det gaar jo over, saa snart jeg kommer hjem.
Men paa én Gang greb hun Fru Morgenstjernes
Haand saa fast, som vilde hun ikke slippe den
— Godnat, sagde hun.
Fru Morgenstjerne, der var blevet ganske bleg, sagde
halvhøjt og som det syntes ret meningsløst:
— Ja, det er hvad jeg har sagt, De skulde være
rejst paa Landet for længe siden.
Fru Adelsskjold gik og vidste ikke selv, det var Toll
og Hamilton, hun hilste.
Lidt efter stødte de to Svenskere paa Monthieu, der
borede sig Vej, med Frakkekraven op om sine Øren.
— God Aften, hilste de.
Men Hr. de Monthieu hørte det ikke og gik kun
videre.
— Han saa underlig ud, sagde Hamilton, der saa
efter ham.
— Ja, svarede Toll, der tyggede paa et Par Haar af
sit Overskæg. Men der sker s’gu ogsaa mange under-
lige Ting.
Grev Toll afbrød sig selv og sagde
— Skal vi gaa op til Fru de Zamikof? Har De lagt
Mærke til, hvor hun er bleven fyldig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
