Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 114
og, foran hende, gik han op ad Vindeltrappen til Sove-
kammeret, hvor Junimaanen lyste
— Sæt Dig nu, sagde han.
Og hun satte sig i Maanens Lys.
— Saadan, sagde han og rettede paa hendes Ho-
ved.
Han bragte hende Druer og han bragte hende Vin
og hun spiste og hun drak og han bragte Druer igen
— mens der var tyst og de sad i Maanens Lys:
— Elskede, min, hviskede han.
— Ja, mumlede hun.
Men pludselig rejste han sig og han slog de klare
Gardiner til Side, saa alt det skønne Sølvskær faldt
ind over hende og ham, og uden et Ord, i en uendelig
Jubel, løftede han det funklende Glas op imod Maanen
— op ril en Hilsen.
Lucia havde rejst sig. Ingen af dem talte. Kun deres
Legemer skælvede ganske svagt.
— Lucia.
-Ja.
— Lucia — og Mikaels hvide Ansigt stirrede frem
i Lyset mens hans Stemme sitrede en umærkelig
Smule —
Lucia, hvis Evigheden er, er dette Evigheden ....
.... Lucia hvilede paa Mikaels Seng og stirrede paa
„Sejren", der tegnede sig i Lyset:
— Mikael, kaldte hun.
— Ja, svarede han fra Paaklædningsstuen.
— Hvad kan mon „Sejren" være værd?
— „Sejren", raabte Mikael, der kom løbende ind.
— „Sejren", gentog han, og gribende om Kanten af
Sengens Fodstykke, løftede han i de strakte Arme det
hvide Legeme op i Rummet, op imod Maanens Lys.
— „Sejren", lo han endnu en Gang, mens han rul-
lede sig frem over Sengen, som en Akrobat over Ma-
negens Muld, til han sad paa Hovedgærdet:
— „Sejren", den er en Formue værd, sagde han og
lo igen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
