Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121 MIKAEL
der stemte mod sine Knæ lignede han en Kæmpe i sit
Sæde.
— Men Mikael maatte alligevel lære, at der var
Grænser. Tilsidst blev det Summer, han brugte, smaa
Formuer, han købte „Lys" for ...
— Hm, han havde naturligvis Raad til det — og
Mesteren smilte — vist havde han Raad. Og Mikael
brugte vel heller ikke mer end den unge Hertug af
Ségonsac brugte for Eksempel.
Mesteren havde rejst sig, rank i Blusen
— En Fyrstesøn kunde der vel ogsaa være blandt
Kunstnersønner. En Hertug blandt (der kom i Claude
Zorets Øjne et Glimt som af Bondens Had) disse Her-
tuger . . .
— Men alligevel, alligevel var der Grænser.
— Naa (det gav uventet et Ryk i Mesteren) dér var
Mikael . . . det var hans Trin paa Trappen.
Mesteren tog sin Palet, før Mikael løftede Tæppet.
Han tog i den sidste Tid saa uens om det Forhæng,
snart meget rapt og snart lidt tøvende.
— Du maler, sagde han, da han kom ind.
— Ja, som jeg plejer, svarede Mesteren, hvis An-
sigt, uden at han selv vidste det, pludselig syntes be-
synderlig træt:
— Og Du?
Mikael havde sat sig og talte i en ligesom udslø-
vende eller misfornøjet Tone
— Man ender vel med ikke længer at vide, om man
i det Hele kan noget.
— Hvorfor? sagde Mesteren. Men Sagen er blot,
alt skal ha’e sin Tid.
Mikael svarede underlig irriteret:
— Talentet kommer vel ikke ved, at man klistrer
løs.
— Nej, det er sandt, svarede Mesteren, der aldrig
mere modsagde Mikael, som han, naar han var sammen
med ham, ligesom ikke rigtig genkendte mer. Han
søgte et Emne, der gik lige ud ad Vejen, og han sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
