Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 122
— Adelsskjold var her til Frokost.
Mikael svarede, som var noget bebrejdet ham:
— Ja, jeg spiste hos Toll.
Men Mesteren, der arbejdede hastijgt og havde fat
paa Germanerens Ansigt, fortsatte kun sin Tale om
Adelsskjold
— Det er mærkeligt med den Mand. Han kan ikke
haandtere nogen Ting her i Livet — hverken sin
Glæde eller sin Bedrøvelse.
Mikael løftede Ansigtet:
— Sin Sorg, sagde han: véd han da noget?
Mesteren havde vendt sig:
— Hvad skulde han vide? spurgte han.
Mikael havde vendt sig bort:
— Maaske er det Pengene, der trykker ham igen,
sagde han pludselig som den, hvis Tanker er ved den
samme Ting . . .
Mesteren lo. Hans egne Tanker havde uafbrudt
kredset om Mikaels Penge. Men han havde ingen Vej
fundet til at tale om dem. Han havde overhovedet altid
haft Sky for at tale med Mikael om de Penge, som han
bestandig gav
— Ja, sagde han og talte muntert: hvordan gaar det
med dine Penge?
— De springer, sagde Mikael og vidste ikke selv,
at han alligevel paa én Gang talte gladere, fordi der
maaske var Udsigt til at faa.
Mesteren, der bestandig skjulte sig bag Latter, sagde:
— Gæld gør Du da ikke?
Mikael havde slaaet det ene Ben over det andet:
— Hvor mon jeg skulde kunne gøre den?
Det var et Øjeblik, som sank Mesterens Hoved bort
fra Lærredet, før han sagde
— Nej, det var vel ikke let.
Og der blev stille i Atelieret.
— Men jeg har tænkt, sagde Mesteren, at vi ord-
nede det paa en anden Maade, saa at Du for Frem-
tiden fik din egen Konto hos min Bankier . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
