Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 128
I Dagligstuen var hun ikke. I Kabinettet var hun
ikke. Der var hun ikke.
Saa stormede han op ad Vindeltrappen og saå Lucia,
der laa paa hans Seng og smilede til ham
— Jeg har været her længe, sagde hun og rakte, som
hun plejede, Haanden op imod hans Læber til et Kys.
Mens Mikael forvirret, staaende foran Sengen, lyn-
snart tænkte, og den uhyre Lettelse virkede som et Til-
bageslag, hvorunder hele hans Legeme skælvede
— Saa er det Digt. Det er Opspind. Det er Løgn.
Og han begyndte med Læber, som endnu var kolde
af Angsten, at kysse hende, hendes Haar, hendes Pan-
de, hendes Kind, som var det deres første Møde — ind-
til han, som slaaet lam af en pludselig Træthed, lod sig
synke ned paa Gulvet, hvor han blev siddende paa
Tæppet, med Hovedet støttet imod Sengens Kant.
Lucia laa stille en Stund og lyttede til Mikaels Aande-
drag, der var dybt, næsten som hos En, der sover.
Saa sagde hun
— Hvad talte I om hos Mesteren?
Mikael sad lidt:
— De talte om hans Malerier.
Mikael tav igen og, idet det paa én Gang var, som
hørte han Schwitts Stemme i sit Øre, løftede han uvil-
kaarligt Øjnene mod „Sejren".
— De talte om deres Priser, sagde han.
Lucia sagde:
— Saa svælgede I i Penge?
— Ja, sagde Mikael, der vedblev at stirre paa „Sej-
ren".
— Det er behageligt, sagde Lucia, hvis Øjne be-
standig betragtede det rødmende Loft.
— Ja, lød det fra Mikael.
— Og der blev stille igen, indtil Mikael drejede Ho-
vedet og sagde:
— Forresten fik jeg en frygtelig Skræk.
— Hvilken Skræk? spurgte Lucia og saå ned paa
ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
